GuitarKAJ
Jeg har optrådt som guitarKAJ i mange år og har fundet af det der fungere bedst når jeg formstøber min underholdning til begivenheden.
Det kræver mere forberedelse, men det er altså også det der fungerer bedst.
Lidt mere baggrund: Jeg startede med at underholde med min guitarKAJ da jeg var ca. 13-14 år gammel kun afbrudt af lidt manuelt arbejde et par år. Ellers har det været komik og musik der har været mit hovedvirke. Så jeg har fundet ud af at guitaren har været omdrejningspunktet i mit liv. Den har ført mig det meste af kloden rundt og jeg har optrådt for stort set alle typer mennesker lige fra soldater til regeringen i Danmark. Jeg har også haft lejlighed til at spille sammen med nogle af de bedste musikere i Danmark, USA, England, Sverige mm. Og på scenen som skuespiller har optrådt med Monrad & Rislund, Lisbet Dahl, Claus Ryskjær, og når jeg skriver sammen med så er det sammen med.
Hvorfor blev det til guitarKAJ, det var af den simple grund at jeg altid spillede på den. Så når vi skulle øve i 5xKAJ så havde de andre svært ved at koncentrere sig. De andre i 5xKAJ kom til at hedde: Overkaj, Smukkekaj, Blødekaj og Coolkaj.
De har alle sammen sin historie.
Senere dannede vi 2xKAJ. Det kan godt lyde lidt uopfindsomt, det er det måske også, men Overkaj og jeg ville gerne spille noget mere musik og dæmpe lidt af al den mandesatire der var i 5xKAJ. Så vi lavede en lille fritidsgruppe vi kaldte Beat Boys, og vi begyndte at spille rundt omkring på caféer, så når lokal pressen skulle skrive om os blev det til noget i denne retning: Beat Boys som består af Bertel Abildgaard og Michael Boesen bedre kendt som de to kajer Guitarkaj og Overkaj fra den landskendte mandeshowgruppe 5xKAJ…
så tænkte vi: Skal vi ikke bare kalde os for 2xKAJ og sådan blev det.
Men der skete det i 2xKAJ at snakken mellem numrene blev længere og længere og pludselig havde vi et show som folk syntes var hylende morsomt og med de to mega hits på CD Kylling I Karry og Alle Børnene, red 2xKAJ på en sejers bølge gennem det ganske land i mange år med stor succes, med radioprogrammer, TV-shows og fik Se og Hørs humørpris.
| Kontakt Bertel allerede nu for at høre om han er ledig og en pris på underholding til festen Klik her for vores kontaktformular eller mail på info@guitarkaj.dk. Du kan også ringe/sms på tlf. 4020 1185 |

Top professionel konferencier. .......hans venlige, humoristiske veloplagthed smittede af på hele arrangementet, også hans kostumering skal fremhæves.... Midt på dagen hoppede han for en stund ud af rollen som konferencier og gav os et foryngende show......
Ole Fortnix, Saxenhøj i Sakskøbing
